En lille kommune med store ambitioner!

Billund Kommune vil være erhvervskommune nr. 1 

Billund Kommune

Billund er en af landets mindre kommuner med knap 27.000 indbyggere, og kendes af de fleste som ”the hometown of LEGO” og de mange medfølgende aktiviteter – ikke mindst LEGOLAND.

DuPont Nutrition Biosciences, Billund Lufthavn og Lalandia er nogle af de andre velkendte fyrtårne for erhvervsudviklingen i et område, der generelt er præget af stor iværksætterlyst og internationalt udsyn.

Med voksende turisme, et generelt højt aktivitetsniveau, lav arbejdsløshed og et af landets bredeste udbud af ungdomsuddannelser samlet i Campus Grindsted, er Billund-området klar til at fortsætte den positive erhvervsudvikling de kommende år.

Billund Kommune har en vision om at være Børnenes Hovedstad - Capital of Children. En vision, som blandt andet fokuserer på at tiltrække og udvikle virksomheder indenfor kreativitet, leg og læring.

Billund Kommune er en del af Trekantområdet - Danmark Produktionscentrum.

Beliggenheden midt mellem stærke centre for videregående uddannelser i Kolding, Esbjerg og Herning giver mulighed for yderligere kompetenceudvikling og tiltrækning af innovative og videnstunge virksomheder og medarbejdere til Billund kommune.

Brug for sparring?


Kontakt Billund ErhvervsFremme i dag for professionel vejledning om din virksomhed.